HANDELSBETINGELSER

Corfixens fremstiller håndlavet interiør, som kan købes i vores webshop på www.corfixens.dk eller bestilles ved direkte henvendelse fx over telefon eller mail.
Disse handelsbetingelser gælder alle køb ved Corfixens.

Bestilling

Når du bestiller via webshoppen, foregår det som i de fleste webshops, hvor du finder det, du vil have, samler sammen i kurven og til sidst går via kurven til kassen, for at færdiggøre din bestilling og udføre betaling.

Under bestillingen bliver du bedt om at udfylde dine personlige informationer – hhv. navn, adresse og e-mail. Navn og adresse bruger vi til at sende din bestilling til dig. E-mailen bruger vi til at sende dig en bekræftelse på din bestilling, som du modtager allerede få minutter efter du har afgivet ordren her på siden. Modtager du ikke din ordrebekræftelse pr. mail umiddelbart efter bestilling, kan du evt. først kigge i din spam-mappe, om den skulle ligge der. Hvis den slet ikke er kommet frem til dig, beder vi dig kontakte os, så vi kan sende dig en ny.

Priser

Alle priser i webshoppen er inklusiv moms og andre afgifter, men eksklusiv fragt og gebyrer. Vi tager forbehold for prisfejl og udsolgte varer

Betaling

På www.corfixens.dk kan du betale med Visa/Dankort og Mastercard. Du kan også betale med MobilePay, Paypal og ved almindelig bankoverførsel.
Vi pålægger dig ingen kortgebyr for kortbetaling. Og vi kan aldrig trække et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Når du bestiller via webshoppen, trækker vi ordrebeløbet fra dit kort, når varerne sendes fra vores værksted.
Ved køb af specialfremstillede varer kan Corfixens kræve forudbetaling og trække ordrebeløbet allerede når fremstillingen af de specialfremstillede varer påbegyndes. Dette sker efter aftale med kunden.
Alle betalinger sker via en sikker forbindelse der varetages af ePay.

Levering

Ordrer afsendes gennemsnitligt 2 uger efter ordremodtagelsen. Og i perioder med ekstra travlhed kan levering godt trække ud over de 2 uger – som fx. op til jul. Men det vil vi gøre opmærksom på, hvis det bliver aktuelt.
Der kan være særlige leveringstider på specialfremstillede varer, men i det tilfælde vil vi altid informere kunden om det, inden vi går i gang med opgaven.
Vi sender primært med PostNord men også med GLS og Danske Fragtmænd afhængig af behov. Vi bruger brevforsendelse (med omdeling) til mindre pakker – og pakkeforsendelse (uden omdeling) til større pakker.
Vi bruger pakkeforsendelse uden omdeling, fordi det er vores erfaring, at levering direkte til privatadresse ofte bliver forlænget med mindst et døgn.
Hvis du som kunde ønsker levering direkte til din hoveddør, kan du sagtens bede os om det.
Skulle der opstå forsinkelser hos Post Nord eller GLS, kan Corfixens ikke drages til ansvar.

Leveringspriser:
Små pakker (under 1/2 kg): kr. 30,-
Mellem pakker (under 5 kg.): kr. 50,-
Store pakker (over 5 kg): kr. 150,
Store møbelleveringer (fx. plankeborde): kr. 500,-

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 40487235 eller på kontakt@corfixens.dk hvis du har spørgsmål vedr. levering af din bestilling.

Afhentning

Det er muligt at vælge “Afhentning”, så du selv kan hente din bestilling på vores adresse – og dermed spare fragtomkostningerne. Det skal dog altid foregå efter aftale, og vi beder dig derfor tage kontakt til os, hvis du ønsker selv at hente din bestilling, så vi kan finde et tidspunkt, der passer både dig og os.
Afhentning sker på vores adresse: Skovalléen 14, 5250 Odense SV

Fortrydelse

Alle varer købt i webshoppen er omfattet af købelovens regler om fortrydelses- og returret på nettet. Du har derfor altid 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, du modtager dine varer.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du utvetydigt give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Dette gøres pr. mail til kontakt@corfixens.dk. Fra du har meddelt os, at du ønsker at returnere din ordre, har du 14 dage til at sende pakken retur til os.
Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Du afholder de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind, da kunden bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering

Varen sendes retur til:
Corfixens
Skovalléen 14
5250 Odense SV

Ved fortrydelsesretten hæfter du for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at vurdere om du vil beholde den. Du kan vurdere/prøve på samme måde, som hvis du stod i en fysisk butik, men du kan ikke tage den i brug. Hvis varen ved returnering bærer præg af at have været brugt eller er blevet skadet, mister du ikke din fortrydelsesret, men du skal betale for værdiforringelsen. Er varen værdiløs, er du ikke berettiget til at få dine penge tilbage.
Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi hurtigst muligt købsbeløbet/varens værdi, herunder også de leveringsomkostninger, som du betalte ved bestilling. Refunderingen skal ske senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varen, alt efter hvad der er tidligst.
Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved bestilling, medmindre vi sammen aftaler andet.
Der gøres opmærksom på, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Specialfremstillede varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, kan ikke fortrydes. Vi tager ikke varer retur der er lavet som specialbestilling/bestillingskøb.

Reklamation

Alle varer bestilt på www.corfixens.dk er omfattet af købelovens regler om to års reklamationsret. Hvis du har modtaget en vare med fejl eller mangler, kan du enten få varen ombyttet eller pengene retur. Reklamationsretten dækker ikke, hvis fejl opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid.

Reklamationen gælder ikke hvis varen får forandringer der er forventelige af naturmaterialer. Fx. hvis træet ændrer farve eller får revner af naturlige årsager.

Du skal klage indenfor rimelig tid efter fejlen er opdaget. Reklamationen rettes til kontakt@corfixens.dk. Beskriv så grundigt du kan, hvad der er galt med varen, og hvad du ønsker, der skal ske herefter.

Varen sendes retur til
Corfixens
Skovalléen 14
5250 Odense SV

Ved berettiget reklamation refunderer vi dine fragtomkostninger. Det er dog et krav, at pakken sendes under rimelige forsendelsesomkostninger.

Klagemuligheder

Hvis du vil klage over en vare købt hos Corfixens, kan du indgive en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Vigtig information om vores materialer

Naturmateriale som læder og træ er organisk og kan ændre sig over tid. Læder kan fx. ændre farve, hvis det bliver udsat for sollys, fugt etc. Ligesom der kan forekomme små uensheder i læderet af og til. Vi bestræber os altid på at være forsigtige med læderet og udvælger det pæneste til vores produkter.

Råt træ kan – selvom det er tørt og klar til brug indendøre – godt ændre sig lidt med tiden. Særligt hvis træet udsættes for store temperatur- eller fugtforskelle, kan det slå revner og “sætte sig” yderligere hen af vejen. Jo tykkere træet er, desto mindre vil det slå sig (og efter længere tid).

Kontakt os gerne

Hvis du er i tvivl om noget, har spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os.

Corfixens
Skovalléen 14, 5250 Odense SV
Telefon: 40487235
kontakt@corfixens.dk
Cvr.nr. 28568649

Luk menu
×

Kurv

[contact-form-7 404 "Not Found"]